round corner for the banner

Udskiftning af målere i 2010

Vi skifter vand- og varmemålerne inden de bliver 8 år gamle, for at sikre at de altid måler korrekt. Se kort over området vi skifter i år her.

Ombygning af installationerne
For at flytte vand- og varmemålerne skal der ske en mindre ombygning af installationerne. Vi vil i visse tilfælde skulle bruge mere plads for at få målerne rigtigt monteret. Det er vigtigt, at målerne er placeret korrekt og let kan aflæses, men vi tilstræber altid at udføre arbejdet med så få ændringer som muligt.

Placering af de nye målere
Varmemåleren flyttes over på fremløbsrøret, der hvor det varme vand kommer ind.
Det gør vi for at sikre en mulighed for at måle eventuelle lækager i installationen. Hvordan du selv kan tjekke, om der er en utæthed, kan du se her.

Hvis vandmåleren er monteret på et lodret rør, flyttes den over på et vandret rør. Vi har erfaring for, at målere, der er placeret lodret, i få tilfælde kan måle for højt vandforbrug.