round corner for the banner

Oktober 2010

Bestyrelserne for Brønderslev Vand, Varme og Spildevand


Forbrugermøde d. 25. november 2010
Vi holder forbrugermøde igen i år, hvor vi vil orientere om året der er gået i Vand, Varme og Spildevand. Vi vil også fortælle om takster og budgetter for 2011.

Mødet holdes torsdag d. 25. november kl. 19 på Restaurant Hedelund.

Ændring af spildevandsrensning i Try, Rørholt og Østerled
De 3 små renseanlæg i Try, Rørholt og Østerled skal nedlægges, og spildevandet bliver i stedet for pumpet til Asaa Renseanlæg. Det gør vi, fordi det er billigere og mere effektivt at rense spildevandet centralt på et større renseanlæg. Projektet er en del af en større strukturplan for den fremtidige drift af Brønderslev Spildevand A/S.
Arbejdet starter i uge 43 og vi forventer det er afsluttet inden årets udgang. Der er en samlet anlægssum på ca. 7 mio. kr.

Vi overtager vandforsyningen til Kraghede Øst Vandværk
Kraghede Øst Vandværk henvendte sig til os, fordi de gerne vil have, at vi overtager vandforsyningen til deres forbrugere. Det er nu godkendt i bestyrelserne for både Brønderslev Vand og Kraghede Øst Vandværk, og vi forventer, at vi overtager vandforsyningen d. 1. januar 2011. Vi er glade for det nye samarbejde, og vi vil gøre hvad vi kan for at vore nye forbrugere bliver glade for at være kunder hos os.

Jens Arne Hedegaard, bestyrelsesformand

Næste nyhedsbrev udkommer i slutningen af november 2010.