round corner for the banner

Levnedsmiddelsikkerhed

Brønderslev vand A/S har opbygget et ledelsessystem for drikkevandssikkerhed med udgangspunkt i en normal vandforsyning, se nedenstående figur.

Tanken i systemet er at sikre alle aktiviteter som den daglige drift giver anledning til, og som har betydning for drikkevandssikkerheden. Dette sikres ved at etablere instrukser og rutiner, der mindsker denne risiko i alle faser af forsyningen nemlig indvinding, produktion distribution og ved forbrugerne. Derudover forsøges alle aktiviteter der sker ved forbrugere og andre eksterne aktører, der har forbindelse til vandforsyningen, sikres via sikring og overvågning.




 

Det er vigtigt for Brønderslev Forsyning at vise, at vi har kontrol med arbejdet med drikkevandssikkerhed. Derfor er ledelsessystemet opbygget efter principperne i HACCP og i den internationale standard ISO 22000.
Systemet er opbygget med en indledende beskrivelse og kortlægning af vandforsyningen. Herefter er der udarbejdet en risikoanalyse, der behandler alle risici ved vandforsyningen.
Ledelsessystemet er opbygget med et strategisk niveau med politikker, ansvar, beføjelser og systemstyrende procedurer.
For at forebygge og styre risici er der udarbejdet en række basisprogrammer som instruktioner, dokumenter samt renoveringsplaner for produktionsanlæg og ledningsnet, der alle efterleves i hverdagen.
Det centrale element i systemet er drikkevandssikkerhedsplanen. Denne plan er styrende for den daglige drift og overvågning i forhold til de centrale og kritiske konstaterede risikofaktorer.