682
0
https://www.bronderslevforsyning.dk/mit-log-in
Quick links

Projektleder til vand og varme

01-04-2020

Vi søger en ny projektleder til at stå for anlægs- og udviklingsprojekter på vand- og varmeområdet.

 

 


Brønderslev Forsyning A/S er et dynamisk og ambitiøst selskab, hvor planlægning, drift, digitalisering og bæredygtig udvikling går hånd i hånd. Brønderslev Forsyning A/S omfatter vand-, varme- og spildevandsforsyning. Selskabet har 34 medarbejdere, og har kort vej fra tanke til handling. Vores værdier er: Ansvarlighed & Virkelyst.

Stillingen

Stillingen omfatter planlægning og styring af projekter på ledningsanlæg på vand- og varmeområdet i samarbejde med øvrige medarbejdere i teamet samt deltagelse i og evt. projektledelse af løbende udviklingsprojekter.

Profil

Vi søger en selvstændig og dygtig medarbejder, der kan tage ansvar og som:

  • har en faglig baggrund som ingeniør el.lign., gerne med ansættelse fra rådgiver, forsyningsvirksomhed eller tilsvarende
  • har erfaring med ledningsanlæg inden for vand- og varmeområdet, herunder udbud og kontrakter
  • har flair og interesse for digitalisering
  • kan kommunikere på alle niveauer med såvel myndigheder, borgere, entreprenører, rådgivere og kolleger
  • kan stå for økonomistyring af projekterne

Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uhøjtidelig og humoristisk tone på arbejdspladsen
  • spændende udfordringer og variation i hverdagen
  • stor mulighed for at præge og planlægge egen hverdag
  • attraktive personaleforhold med flekstidsordning
  • løn- og personaleforhold efter KL-overenskomst

Tiltrædelse

  1. juni 2020 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. april 2020 kl. 12.00 pr. mail til lka@bronderslevforsyning.dk

Yderligere information omkring stillingen fås ved:

Forretningschef/Vand og spildevand Per Grønvald, telefon 2011 2418, eller

Forretningschef/Varme Poul Vestergaard Jensen, telefon 4010 9431